Hiv-besøg fra Botswana
Marts var KOLD i år - ikke mindst når man ser hav for første gang i sit liv og kommer direkte fra 40 graders varme. Foto: Martin Ballund

Foto: Martin Ballund

Besøg fra Botswana

I marts måned 2006 havde Marianne med hjælp fra medicinalfirmaet Merck, Sharp & Dohme og AIDS-fondet mulighed for at invitere 3 sundhedsarbejdere fra Botswana til Danmark.

Masego Gabatolophye og Strasser Sefania Salepito arbejder begge som sygeplejersker på Masunga Primary Hospital i det nordøstlige distrikt i Botswana, mens Elishah Shakami arbejder samme sted som farmaceutassistent. De tre batswana kom til Danmark for at holde foredrag på bl.a. landets Infektionsmedicinske afdelinger om hiv/aids i Botswana.

Botswana er nemlig et af verdens hårdest ramte lande i den globale hiv-epidemi, men også et land, der har erklæret krig mod hiv, og alle instanser er sat hårdt ind på at bekæmpe sygdommen samt hjælpe de mange tusinder, der er smittede.

De tre sundhedsarbejdere har i mange år haft hiv tæt på livet. Dels fordi man som almindelig borger i Botswana ikke kan undgå at kende en, der er smittet, dels gennem deres arbejde.

Det var netop denne viden, de bragte med sig til Danmark for at lære deres kolleger i et andet land om situationen i Botswana. Gæsterne fik også lejlighed til at fortælle, hvordan afrikanere oplever det at være smittet. På den måde ved sundhedspersonalet, hvad de skal være opmærksomme på, når de møder en afrikansk hiv-smittet i Danmark, og hvordan man kæmper med sygdommen i Botswana. Meget tyder nemlig på, at det går i den rigtige retning med færre smittede og bedre muligheder for behandling i Botswana.

  Menu: Legetøj til Afrika
Legetøj til Afrika (toys4africa.dk)